Hvad er de forskellige stadier af søvn? Vi sover i to grundlæggende faser – hurtig øjenbevægelse (REM) søvn og ikke-REM søvn. REM-søvn er det letteste stadium og udgør omkring 75 procent af din søvntid. I løbet af den første fase sænkes din vejrtrækning og puls, og dine hjernebølger begynder at roe. Din kropstemperatur begynder også at falde. Denne fase varer i ca. 25 minutter i løbet af den første søvncyklus og bliver længere, når du bevæger dig fra fase til fase.
Der er flere forskellige teorier om, hvorfor vi sover. Energibesparelsesteorien hævder, at søvn tjener til at spare energi, mens den genoprettende teori antyder, at den har en regenerativ funktion. Søvn hjælper hjernen med at reparere beskadiget væv og omorganisere neuroner. Det glymfatiske system, der som læst på sleep zone dræner affald og toksiner fra centralnervesystemet, holder hjernen sund og fungerer, mens den sover. Og det hjælper kroppen med at komme sig efter stressede situationer og opretholde følelsesmæssig balance.
Den mest populære teori er, at søvn er en periode med inaktivitet i hjernen. Forskning har imidlertid vist, at hjernen ikke virkelig hviler i løbet af denne tid, men snarere forbliver aktiv. Under ikke-REM-søvn falder neuronernes aktivitet, og deres affyringsmønstre ændres fra tilfældig til koordineret. På denne måde er søvn det vigtigste stadium i menneskelivet. Men hvordan kan vi sove dybere? Svaret ligger i vores gener.
En nøglerolle i vores søvndrev er et ønske om søvn. Som dagen skrider frem, opbygges vores ønske om søvn og når et vist niveau. Ligesom vi ikke kan tvinge os selv til at spise, når vi er sultne, får kroppen os til at sove, når vi er trætte. Så når vi ikke får den søvn, vi har brug for, engagerer vi os i mikrosøvnepisoder, som får os til at føle os søvnige, men ikke helt i søvn.
